W. E. Dancker-Jensen - en ven af dampen

W. E. Dancker-Jensen – en ven af dampen

Main Index | T. R. N. Martens Homepage | Jernbanehjemmesiden | GM-EMD Hjemmesiden | Færgehjemmesiden | Webmaster

Klik på billedet for at komme til siden om damplokomotiver	Klik på billedet for at komme til siden om dampfærger

DSB PR nr. 908 i Nyborg 1997. W. E. Dancker-Jensen var med til at prøvekøre en søstermaskine, PR nr. 904, mellem København og Korsør i 1943, efter ombygningen fra P-maskine. Foto Tommy Rolf Nielsen Martens.	Dampfærgen Danmark fra 1922, som i hele sin levetid sejlede mellem Gedser og Warnemünde indtil udrangeringen i 1968. Mellem 1951 og 1963 sejlede den også til Grossenbrode. Foto Torben Nellemann

Dokumentation

I anledning af at de to damplokomotiver E nr. 991 og PR nr. 908 kørte H. M. Dronning Ingrids båretog tirsdag den 14. november 2000, har jeg lavet denne side om en af Danmarks førende dampvenner, teknisk assistent W. E. Dancker-Jensen, som efterhånden er blevet 79 år. Dette er ikke en nekrolog over ”William”, som vi kalder W. E. Dancker-Jensen, men en hyldest til ham. I det kommende år (den 28. april 2001) bliver han 80 år, som også er en anledning til denne dokumentation om hans mangeårige interesse for dampen.

Igennem mange år har W. E. Dancker-Jensen haft en glødende interesse for damplokomotiver. Dampfærgerne som sejlede på Storebælt indtil 1964, Østersøen indtil 1968 og HH-linien indtil 1970 undgik heller ikke hans interesse. Desuden skal heller ikke glemmes han utallige rejser til Norge og det arbejde han har gjort for jernbanemuseet, som han stadig gør selvom han er pensioneret fra DSB.

Som baggrund for denne side er W. E. Dancker-Jensen´s rejse til den norske by Hamar, hvor min norske klub GM-Gruppen havde et dieseltræf. I vores blad ”Oljefilteret” nr. 16/17 december 1999, står der om ham: ”En gjest på stevnet som det må være tillatt å nevne særskilt, var den nuvende skikkelsen norgesvennen William E. Dancker Jensen. I over 50 av sine 78 år har William reist på norske spor og sikret jernbanemotiver for efterslekten. Hans bilder er kommet til uvurderlig nytte for privatpersoner og bokprosjekter, som for eksempel NJK´s ”På togtur med Dancker-Jensen” (1997). Siden hans hjerte for all tid vil ligge hos damplokomotivene, var det som en gest for sine venner og den videre jernbanehistorien at han tok turen opp fra Danmark for å se på diesellok. Men han fikk med sig en godbit i lokalene til verkstedet ved siden av: ”Caroline” med kareter!” Det glædede ham meget, da jeg i august måned, da der var jubilæumstræf på jernbanemuseet, hvor jeg fortalte ham om ovennævnte tekst fra GM-Gruppens blad. Som en gestus overfor William har jeg lavet denne side om ”hans” damplokomotiver.

De af os jernbaneentusiaster der har lært W. E. Dancker-Jensen at kende kalder ham, som nævnt foroven, for ”William”, da det er hans fornavn og når der har været træf på maskindepotet i Roskilde, hvor DSB Museumstog har nogle af deres damplokomotiver, dukker ”William” gerne op. I spøg er vi nogen der siger, at når mindst et af damplokomotiverne er fyret op, kan ”William” lugte dette hjemme i Lejre og kort efter er han på pletten.

Jeg som selv har kendt ”William” i snart 15 år, igennem foreningen ”Jernbanemuseets Venner”, har udviklet en respekt for ham. Han har aldrig været bange for hjælpe ligesindede på den ene eller anden måde, når der skulle bruges materialer til bøger og anden jernbanehistorisk forskning.

I sine aktive år ved DSB, var han kort efter ansættelsen i 1943, med til at prøvekøre den første PR-maskine, nr. 904, der var en ombygget P-maskine. Desuden var han i begyndelsen af 1950´erne med til at udvælge de maskiner i Belgien, som blev de 10 N-maskiner. Der blev købt 12 maskiner, som var den tyske BR 52 ÜK, men kun ti blev sat i drift og de to andre anvendtes til reservedele.

Desuden begyndte han også med at fotografere jernbaner for alvor under den anden verdenskrig. Dengang kørte de ”sorte tog” i Jylland, som var tyske troppetransporttog, fremført af tyske damplokomotiver. I 1942 stod ”William” på Munkebjerg trinbræt ved Vejle og fotograferede et ”sort tog”. Han har mange år senere fortalt mig at det tyske lokomotivpersonale truede ad ham. Lokomotivet var en tysk BR 57, som kørte meget i Danmark sammen med BR 50. De tyske lokomotiver var medgivet dansk lokomotivpersonale som lods, hvilket ikke var ufarligt, på grund af den stadigt tiltagende jernbanesabotage.

Som afslutning skal jeg nævne, at jeg ser frem til at mødes med William igen, som formodentlig sker til det kommende årsmøde i ”Jernbanemuseets Venner”, da det aldrig er kedeligt.

Tommy Rolf Nielsen